mandag den 4. januar 2016

1.32 Thomas tager på bogturne

Kære dagbog, Thomas' forlag elskede hans bog og de ringede den anden dag for at sige de havde arrangeret en bogturne for at udnytte bogens nyhedsfaktor. Det var en stor dag for Thomas, og jeg er bare så stolt af ham! Han har arbejdet så hårdt for at opnå dette. Alle de aftner, hvor jeg har manglet Thomas ved siden af mig i sengen, var det hele værd for dette øjeblik. Jeg er ovenud lykkelig på hans vegne selvom, det bliver hårdt at undvære ham det næste halve år! Han kommer hjem en enkelt weekend, men det er så også det. Matthew og jeg kommer til at savne ham helt ekstremt, hvad gør jeg da ved puttetid! Ikke at jeg ikke kan læse en historie, men på det punkt er han altså bare hans fars dreng... I dag blev det så tid til at sende ham på sin vej, og han blev da også sendt af sted med maner. Vi har haft en rigtig hyggelig dag alle tre, vi startede med at spise brunch sammen. Derefter tog vi en tur i parken, det er Matthews yndlings sted. Da vi kom hjem slog vi os ned i sofaen og så en film, derefter spiste vi noget lækker aftensmad sammen. Før vi havde set os om var tid til at putte Matthew og for Thomas at tage af sted. Det blev en tårevæddet afsked på verandaen, et farvelkys og en omfavnelse jeg aldrig ønskede skulle ende. Men af sted skulle han. Selvom jeg ønsker dette for ham, så trillede tårerne ned af kinderne da han satte sig ind på bagsædet af taxaen og kørte af sted... Godnat dagbog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar