mandag den 25. januar 2016

1.34 Lang telefonsamtale

Kære dagbog, der næsten gået 3 måneder siden Thomas tog af sted, hvilket betyder at han kommer hjem på weekendbesøg i anledningen af hans fødselsdag. Hvor jeg dog bare glæder mig til at se ham igen, og Matthew kan slet ikke vente! Så vi brugte et par timer over telefonen for at planlægge det hele. Hvad Thomas ikke ved er at vi får gæster på hans fødselsdag, hvilket også giver alle de andre der har savnet ham, mulighed for at se ham. Jeg glæder mig til at se udtrykket i hans ansigt, når han træder ind af døren og alle vi kender er der... Der blev selvfølgelig også snakket om en masse andet, det er ugens højdepunkt for tiden. Hver fredag aften snakker vi i telefon sammen og deler ugens sjove og hårde øjeblikke, det er så dejligt at høre hans stemme, men samtidig er det så pinefuldt fordi jeg savner ham så meget... Heldigvis kan jeg den næste uges tid distrahere mig selv med alle fødselsdags forberedelserne! Godnat dagbog.

mandag den 18. januar 2016

1.33 Fantastisk fridag

Kære dagbog, det er nu 1½ måned siden Thomas tog af sted på bogturne og det har været stressende at stå med det hele selv. Hele formiddagen kan jeg bruge på at rydde og gøre rent, det er mig et under, hvordan der kan blive så rodet fra dag til dag? Nå jeg så er færdig er det ved at være eftermiddag og tid til at hente Matthew fra dagplejen. Jeg kan lige nå at bruge et par timer med den lille fyr før jeg er nødt til at aflevere ham ved hans farmor Kristina og jeg tager på arbejde. Jeg har først fri efter midnat og for ikke at vække Matthew sover han hos hans farmor mens Thomas er væk... Så bliver det morgen og det hele starter forfra. Men i dag har jeg fri, hvilket betyder jeg har haft mulighed for at bruge lidt ekstra tid med min lille prins. Det var så hyggeligt, og Matthew blev så glad da jeg fortale at jeg ikke skulle arbejde i dag! Vi tog en tur i parken i eftermiddags og vi lavede hans livret fisk og chips til aftensmad. Han fik endda lokket mig til at læse en ekstra bog til putte tid... Men nu da han er lagt i seng, er det tid til lidt tiltrængt selvforkælelse. Jeg tændte et par stearinlys på badeværelset, satte noget dæmpet musik på og tog mig et mudderbad. Det var lige hvad jeg havde brug for i denne travle tid. Godnat dagbog.

mandag den 4. januar 2016

1.32 Thomas tager på bogturne

Kære dagbog, Thomas' forlag elskede hans bog og de ringede den anden dag for at sige de havde arrangeret en bogturne for at udnytte bogens nyhedsfaktor. Det var en stor dag for Thomas, og jeg er bare så stolt af ham! Han har arbejdet så hårdt for at opnå dette. Alle de aftner, hvor jeg har manglet Thomas ved siden af mig i sengen, var det hele værd for dette øjeblik. Jeg er ovenud lykkelig på hans vegne selvom, det bliver hårdt at undvære ham det næste halve år! Han kommer hjem en enkelt weekend, men det er så også det. Matthew og jeg kommer til at savne ham helt ekstremt, hvad gør jeg da ved puttetid! Ikke at jeg ikke kan læse en historie, men på det punkt er han altså bare hans fars dreng... I dag blev det så tid til at sende ham på sin vej, og han blev da også sendt af sted med maner. Vi har haft en rigtig hyggelig dag alle tre, vi startede med at spise brunch sammen. Derefter tog vi en tur i parken, det er Matthews yndlings sted. Da vi kom hjem slog vi os ned i sofaen og så en film, derefter spiste vi noget lækker aftensmad sammen. Før vi havde set os om var tid til at putte Matthew og for Thomas at tage af sted. Det blev en tårevæddet afsked på verandaen, et farvelkys og en omfavnelse jeg aldrig ønskede skulle ende. Men af sted skulle han. Selvom jeg ønsker dette for ham, så trillede tårerne ned af kinderne da han satte sig ind på bagsædet af taxaen og kørte af sted... Godnat dagbog.