Kære dagbog, så er vi kommet hjem fra hospitalet igen. Det er nu altså rart at komme hjem i vante omgivelser. Selvom Mathew ikke forstår det endnu fik han den helt store rundvisning af Thomas. Børneværelset var selvfølgelig det mest spændende at komme hjem, vel vidende at det nu skulle tages i brug! Det er helt utroligt når man står her at tænke på alle de minder dette værelse kommer til at indeholde i takt med Mathew vokser op... Thomas er sådant et barn i hjertet, han kan bruge timer på at fortælle ham historier, synge og bare lege med ham. Ikke at jeg ikke kan det, for at bruge tid sammen med Mathew er også min yndlings beskæftigelse. Jeg tror bare at se mændene i mit liv sammen gør mig så hjertevarm at jeg måske romantiserer det hele en smule... Selvom Mathew kom et godt stykke tid før vi havde planlagt det, er han det bedste der er sket os. Vi ville ikke være ham foruden for noget som helst. Jeg fortæller også Mathew historier, dog ikke den slag eventyr Thomas fortæller. Jeg fortæller ham historier om verden omkring ham og menneskerne i hans liv. En anden ting jeg kan bruge meget tid er bare at betragte den lille smilende fyr i mine arme. Det eneste der er at klage over er at vi ikke får så meget søvn i denne tid, men det er jo en del af oplevelsen! Godnat dagbog.