Kære dagbog, det er noget tid siden jeg sidst har skrevet, men efter turen på markedet skete der pludselig så meget... Det var for resten en stor succes, jeg fik solgt alt jeg havde med, men for at være fair havde jeg heller ikke så meget med! Så hvis ikke du har regnet den ud, så har jeg atter strøm i det lille hjem. Gæt hvem der kiggede forbi på markedsdagen, både Julie og Thomas. Det sjoveste er at jeg ikke havde fortalt nogen af dem jeg ville være der, men det var nu meget hyggeligt at støde ind i dem. Thomas og jeg har også været på et par dates siden da, faktisk er vi blevet kærester. Haven trives i stor stil. Det kører derud af på arbejdet, forhåbentlig er der snart en forfremmelse i sigte.
Jeg er begyndt at gå rundt i nabolaget med mit kamera først på aftenen og jeg har fået taget nogle smukke billeder, som også kan supplere min indkomst en smule. Her til aften på min lille tur, så jeg en lyshåret kvinde febrilsk lede efter noget. Jeg spurgte om jeg kunne hjælpe, og kvinden ansigt lyste op af glæde, hun havde mistet et gammelt arvestykke af stor betydning for hende. Jeg hjalp hende med at lede efter det, og efter et par timer lykkedes det os også at finde det. Hun var yderst taknemlig, og insisterede på at vi måtte mødes en dag så hun kunne få sagt ordentlig tak for hjælpen. Mens vi havde ledt fik vi også snakket om forskellige ting, og vores opvækst har begge været præget af tab, og vi klynger os begge til håbet om en dejlig familie. Så det er egentlig fint med mig at mødes, jeg kender endnu ikke så mange mennesker her omkring og desuden er det rart med en der forstår,
Godnat dagbog.
Kære dagbog, hvor er det vidunderligt at vågne op dette skønne sted, og i favnen på den man elsker. Jeg har det som jeg svæver på en lyserød sky, endnu en kliché jeg ved det godt! Men det er tider som denne der virkelig får en til at sætte pris på alt det gode man har i sit liv. I dag har vi været på en lang vandretur, faktisk har vi været af sted det meste af dagen... Vi pakkede en lækker picnickurv og fandt kortet frem og drog på eventyr. Efter et par timer stoppede vi en yderst skøn udkigspost og fik en smule at spise. Som vi sad der på bænken og nød bjergene i baggrunden, den flotte grønne skov, og flodens sprudlen udvekslede vi de første jeg elsker dig. Det var noget jeg efterhånden havde følt for ham et stykke tid, men dette var det perfekte tidspunkt at sige det. Hvad der gjorde øjeblikket endnu mere perfekt var at selvom jeg før har udvekslet denne frase med tidligere kærester, så var det første gang jeg oprigtigt troede på det. Selvom vi kun har kendt hinanden i lidt over en måned, så er der noget der siger mig, at han er manden for mig...
Efter vi havde spist fulgte vi floden ned mod udmundingen i søen, det var en lang men skøn tur. Der var massere af dyreliv at kigge på, og jeg fik da også lejlighed til at tage lidt billeder. Da vi nåede søen satte vi os igen og fik lidt at spise og drikke, det er jo vigtigt på en lang vandretur i varmen! Vi lå og kiggede på skyerne og prøvede at gætte, hvad de skulle forestille. Selvom det nok ikke er meningen de skal forestille noget som helst, det var nok mest vores fantasier der talte. Vi delte vores drømme for fremtiden med hinanden, du ved hus, have og børn. Vi er begge ambitiøse i forhold til vores arbejde, dog er vi begge enige om at familie er vigtig og når den tid kommer, hvis den kommer, er det der kommer i første række. Det er tidligt og det er jeg udmærket klar over, men jeg kunne virkelig godt se mig skabe en liv med ham... 
Efter Thomas havde fanget et par fisk, vendte vi atter snuden tilbage mod lejren, vi lavede lidt god mad. Vi sad for en kort stund ved bålet og talte om dagens mange oplevelser, men det var vidst sikkert at sige, vi begge var trætte efter den lange vandretur! Vi gjorde klar til at gå i seng, men med den romantiske stemning der havde været hele dagen ledte en ting hurtigt til en anden. En romantisk udflugt har det i sandhed været, men i morgen er det tilbage til virkeligheden, Godnat dagbog.
